HOLD OVERSIGT

Ønsker DU at deltage i flere forskellige aktiviteter, betales 100% på første hold, og derefter gives der 20% i rabat på de efterfølgende hold. Skriv til dortemejer@mail.dk / sms 6131 5018 efter RABAT KODE, du kan anvende.
Som noget helt NYT, tilbyder vi også FRI træning ALLE hold efterår 2026 pris 1.600,- (excl. Linedance, Mor/far barn gymnastik, Gong og Chakra bad)
Vil du gerne starte på et hold, der allerede er i gang, og hvor der stadig er plads, så skriv til kontaktpersonen. Vi hjælper med tilmelding og tilretter prisen forholdsmæssigt.
Motion, fællesskab og gode oplevelser – for alle
Firmaidræt Ikast har sat gang i bevægelsen siden 1966 – og vi er stolte af over 60 år med fokus på sundhed og fællesskab.
Vi er en lille forening med hold, hvor nærvær, tryghed og glæde er i centrum. Hos os handler det ikke om at være en kæmpe flok – men om at gøre en forskel for den enkelte og deres familie.
Vi skaber sunde fællesskaber for alle i lokalsamfundet.
I dag er vores tilbud åbne for alle – Du kan blive medlem som privatperson, sammen med familie eller venner – eller gennem din arbejdsplads. Hos os er der plads til alle. Vi samarbejder stadig med virksomheder, med stor fokus på trivsel og bevægelse.
Vi tror på, at bevægelse og god musik kan løfte humøret – og vi glæder os til at byde dig velkommen på et af vores hold.
Hos os er der plads til dig.