Regler til motionsfloorball

I Motionsfloorball dyster 2 hold mod hinanden påen bane på10x20 meter. Ideel set er der floorball bander, men kan også fint spilles uden eller med fodbold bander/net. Der spilles 3 mod 3 og der spilles uden målmand. Spillet kører uden pauser ved mål, der gives bare op fra mål. Målet er at spillet skal flyde og ikke afbrydes unødvendigt. Der spilles kampe af 8 min, da der er høj intensitet i spillet.

Motionsfloorball er et enkelt spil hvor vi først og fremmest spiller med fairplay regler. Men lidt regler er der for at spillet skal flyde godt for alle:
De simple spilleregler er med til at mindske risikoen for skader og medvirker til et højt flow og intensitet i spillet.

 

 

De vigtige regler som der spilles efter er:

1) Undgå slag på staven
Når en spiller slår på, låser, løfter eller sparker til en modspillers stav.

2) Undgå skub
Når en spiller, der har bolden under kontrol eller forsøger at nå den, på anden måde end skulder mod skulder presser eller skubber en modspiller.

3) Undgå højt løftet stav
Når en spiller løfter bladet på sin stav over hoftehøjde i tilbagesvinget, før spilleren rammer bolden, eller i fremadsvinget efter spilleren har ramt bolden, eller generelt har høj og farlig stavføring.

4) Undgå stav mellem ben
Når en markspiller placerer sin stav, sin fod eller sit ben mellem en modspillers ben eller fødder.

5) Undgå liggende spil
Når en markspiller i liggende eller siddende stilling stopper eller spiller bolden.

6) Indslag
Når bolden forlader banen, skal det ikke-fejlende hold tildeles et indslag. Et indslag skal tages fra det sted hvor bolden forlod banen, ved at bolden lægges ved bander og bringes i spil.
Modspillerne skal straks placere sig mindst 3 m fra bolden, staven medregnet.

7) Det er tilladt at stoppe/spille bolden med hele kroppen (dog ikke hoved og arme/hænder).
Mål tæller kun scoret med stav. Hop efter bolden for at spærre med kroppen er ikke tilladt.

8) Frislag
Når der begås en forseelse der medfører frislag, skal et frislag tildeles det ikke-fejlende hold. Et frislag skal tages fra det sted, hvor forseelsen blev begået.
Modspillerne skal straks placere sig mindst 3 m fra bolden, staven medregnet.

9) Fairplay
Når der optrædes usportslig eller aggressivt enten verbalt eller fysisk. Dommer kan tildele frislag til det andet hold og tildele advarsel, i grove tilfælde kan der gives direkte rødt kort.

Ovenstående forseelser kan af dommer skønnes til at give frislag.

CVR: 43493213
Handelsbetingelser